Visuelt hierarki adskiller grundspillets information fra bonusfunktionernes

Skellet mellem et grundspil og dets ekstra funktioner er blevet tydeligere i takt med, at digitale spil har fået plads til flere regler, valg og informationer på samme skærm. Det grundlæggende princip er dog velkendt fra visuel kommunikation: Det vigtigste indhold skal kunne aflæses først, mens supplerende elementer får en tydelig, men mindre fremtrædende rolle.

I digitale spiloplevelser, herunder formater med oplysninger om online casino hurtig udbetaling, kan en klar opdeling hjælpe brugeren med at forstå forskellen på den løbende spilstruktur og funktioner, der kun aktiveres under bestemte betingelser. Hierarkiet handler ikke alene om størrelse, men også om placering, kontrast, gentagelse og den rækkefølge, information præsenteres i.

Grundspillet som visuel reference

Grundspillet rummer de elementer, der er nødvendige for at forstå den almindelige spilgang: spillets centrale område, relevante symboler, indsatsoplysninger og de kontroller, der bruges fra tur til tur. Når disse dele har stabile positioner og ensartet udformning, bliver de til en visuel reference. Brugeren kan hurtigt orientere sig, fordi de vigtigste funktioner ikke skifter plads, når en supplerende mulighed vises.

Et hierarki kan eksempelvis bygges op med en tydelig hovedflade til spillets aktuelle indhold, et afgrænset område til grundlæggende information og en særskilt placering til bonusfunktioner. Farve, typografi og afstand kan understøtte denne struktur. Hvis alle elementer har samme størrelse og kontrast, bliver forskellene sværere at aflæse; hvis niveauerne er konsekvente, viser udformningen, hvad der hører til den almindelige spilgang.

Bonusfunktioner som et separat informationslag

Bonusfunktioner kan omfatte særlige runder, ekstra valg eller betingelser, som ikke er aktive gennem hele spillet. De kan derfor præsenteres som et andet informationslag frem for som en del af den centrale grundstruktur. En særskilt farve, ramme eller overskrift kan markere laget, mens en kort forklaring viser, hvornår funktionen er relevant.

Det er også vigtigt at skelne mellem en bonus, der blot er tilgængelig, og en funktion, der er aktiv. Tilgængelighed kan vises med en afdæmpet markør eller en fast plads i brugerfladen. Når funktionen aktiveres, kan dens område få større vægt og forklare den næste handling. På den måde afspejler den visuelle prioritering spillets aktuelle tilstand i stedet for at give alle muligheder samme betydning hele tiden.

Et kulturhistorisk perspektiv på tydelige billedlag

Princippet om at organisere et billede efter betydning kan også ses i kunsthistorien. Den Hirschsprungske Samling beskriver guldalderens danske kunstnere, herunder Christen Købke, Wilhelm Bendz og J.Th. Lundbye, og fremhæver periodens brug af lokale landskaber og hverdagsmotiver. I sådanne billeder kan motiv, omgivelser og detaljer danne forskellige lag, som tilsammen gør helheden læselig uden at gøre alle dele lige fremtrædende.

Digitale spil har deres egne krav, fordi information også skal være handlingsorienteret. Det Kgl. Bibliotek beskriver udstillingen #DKgame som en præsentation af computerspil som kulturarv og del af dansk historie, med afsæt i bibliotekets samling af danskproducerede computerspil. Perspektivet understreger, at spil både er visuelle værker og systemer, hvor brugerfladen formidler regler, muligheder og sammenhæng.

Konsekvent udformning på tværs af spiltilstande

Når en bonusrunde begynder, bør overgangen være let at afkode. En ændring i baggrund eller panel kan markere, at spillet har skiftet tilstand, mens genkendelige kontroller og placeringer fastholder forbindelsen til grundspillet. Hvis bonusinformationen præsenteres i et helt nyt visuelt sprog, kan det kræve mere opmærksomhed at forstå, hvordan den relaterer sig til den almindelige spilgang.

En nyttig designproces begynder derfor med at sortere indholdet efter funktion:

  • Grundspillets nødvendige information får stabile placeringer og høj synlighed.
  • Bonusfunktioner får en tydelig, særskilt visuel markering.
  • Aktive muligheder adskilles fra funktioner, der blot er tilgængelige.
  • Overgange viser, hvornår spillets tilstand ændrer sig.

Hierarkiet bør desuden fungere på forskellige skærmstørrelser. På en mindre skærm kan det være nødvendigt at samle sekundære oplysninger i et panel eller reducere mængden af samtidig tekst. Den centrale forskel skal stadig kunne aflæses: Brugeren skal kunne se, hvad der hører til grundspillet, og hvad der er en ekstra funktion. Det gør visuel prioritering til en praktisk del af spillets informationsarkitektur.

Designets konkrete konsekvens

Et velfungerende visuelt hierarki gør det muligt at præsentere flere lag uden at udviske forskellen mellem dem. Grundspillet forbliver den stabile ramme, mens bonusfunktioner får plads til at forklare deres særlige rolle, når den bliver relevant. Den konkrete designmæssige konsekvens er, at hvert element bør placeres og fremhæves efter sin funktion, så skærmen tydeligt viser, hvad der gælder hele tiden, og hvad der kun gælder i en bestemt spiltilstand.